Ligegyldigt om du låner på nettet, i banken eller af din familie, så kan lånet have konsekvenser for dig, din hverdag og din fremtid.
Her hos os går vi meget op i at informere potentielle lånere, så de kan optage et lån med de rette forudsætninger. Der er ingenting galt med at låne penge gennem online forbrugslån, men man skal huske at tænke sig om.
Derfor har vi her samlet 10 gode spørgsmål, som du med fordel kan stille dig selv, inden du optager et lån.
#1 Er det nødvendigt at låne?
Først og fremmest er det en god ide at overveje, om det overhovedet er nødvendigt at låne penge. Dette kan dog være lidt svært at vurdere. Hvis du tænker, at du skal låne for at købe den helt nye iPhone, er det måske ikke så nødvendigt, men hvis du derimod vil låne, så du kan komme til tandlægen og slippe af med din tandpine, så er det mere nødvendigt.
Vi kan ikke svare dig på, om det er nødvendigt for dig at låne. Det kan du kun selv. Vi vil blot opfordre dig til at tænke over dette, inden du accepterer et lån.
#2 Hvor meget ønsker jeg at låne?
Hvis du først har besluttet dig for at låne, så er der nogle enkelte ting, du skal have styr på. En af de vigtigste faktorer herunder er lånets størrelse.
Det beløb, som du ønsker at låne, kan nemlig have store konsekvenser for, hvem der kan tilbyde disse lån online. Som du nok ved, så er det langt lettere at finde et forbrugslån på 5.000 end et på 50 0.000.
#3 Hvilken type af lån er det rette for mig?
Der findes mange forskellige typer af lån – både i banken og online. Derfor bliver du nødt til at overveje, hvilken type lån der passer til dig.
Online skelnes der ofte mellem lån, der har et specifikt formål, og lån, der ikke har et specifikt formål. I den førstnævnte kategori kan man blandt andet nævne billån, huslån eller bådlån. Den anden type kaldes i daglig tale for forbrugslån.
#4 Har jeg lagt et budget?
Inden du låner, skal du huske at give dig selv de bedste forudsætninger for at kunne tilbagebetale hele beløbet plus renter uden problemer. Det er derfor meget vigtigt, at du lægger et budget, før du låner.
Men hvorfor er det vigtigt? Hvis du lægger et budget, så kan du hurtigt finde ud af, hvad dit rådighedsbeløb er hver måned. Det vil sige det beløb, som du har tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Når du har fundet dit rådighedsbeløb, så kan du hurtigt finde ud af, hvor meget du kan betale i månedligt afdrag. Det er netop derfor, at du skal lægge et budget, før du laver en låneaftale.
#5 Har jeg lavet mit forarbejde?
Forarbejdet består dog ikke kun af at lave et budget. Når du har lagt dette og overvejet lånets størrelse og type, så gælder det nemlig om at finde frem til det bedste (billigste) lån. Men hvordan gør man det?
Et typisk forarbejde vil bestå af, at man går ind på en hjemmeside, der sammenligner lån. Her vil du blive præsenteret for en oversigt, som viser dig en masse forskellige lånetilbud. Så skal du blot finde det lån, som har de mest favorable vilkår.
#6 Har jeg læst det med småt?
Når du ser reklamer på Tv, eller når du sammenligner lån online, så vil der stort set altid stå noget med småt. Og det er vigtigt, at du læser dette grundigt.
Mange af de mennesker, der ender med at fortryde at have taget et kviklån, siger, at det er fordi, de ikke vidste, hvad de sagde ja til. Så hvis du har læst det med småt og stadig ikke er 100 procent sikker på, hvad du siger ja til, så skal du undersøge det nærmere. Det er essentielt, at du kun siger ja til lån, som har forståelige og transparente lånevilkår.
#7 Har jeg tænkt mig godt om?
Dette spørgsmål kunne egentligt erstattet alle 10 spørgsmål på denne side. Alt i alt handler det blot om at bruge sin sunde fornuft, når man skal låne penge. Dette gælder ligegyldigt, hvor man låner. Så tænk dig om og brug din sunde fornuft, så skal du nok finde frem til det rigtige for dig og din situation.
#8 Findes der alternative lånemuligheder?
Der findes mange alternativer til kviklån, det skal dog siges, at disse alternativer ikke altid er bedre. Men det kan dog stadig være en god ide at undersøge, om du har nogle bedre alternativer, inden du låner. Der er ingen lånemuligheder, der er helt perfekte, men måske er der nogen, der passer bedre til dig end andre.
#9 Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan låne?
Har du en plan B, hvis din låneansøgninger ikke bliver accepteret? Det kan være en god ide at overveje, inden du få svar på din ansøgning. Derved undgår du at tage nogle irrationelle og forhastede beslutninger, så snart svaret kommer på din ansøgning. Så tag dig god tid, og find på en plan B.
#10 Hvilke konsekvenser vil forbrugslån have for min fremtidige økonomi?
Hvis du har nogle store gældsposter, så kan disse have konsekvenser for din økonomi. Du vil skulle betale et stort beløb af på gælden hver måned, hvis du vil undgå at misligholde gælden, og dette vil tynge din daglige økonomi.
Herudover kan gæld uden for banken have konsekvenser for, hvor meget du kan låne i banken. Så hvis du pludseligt får brug for et huslån eller et billån i banken, så kan dette (muligvis) blive svært, hvis du har for meget gæld uden for banken.
Seneste kommentarer