Kviklån er et af de mest elskede og mest hadede elementer i vores samfund. De er årsag til vinding for nogle, og stor frustration og gæld for andre.

Bliv klogere på de skærpede regler for at tage kviklån og hvordan reglerne potentielt kan ændre sig igen.

Et nærmere kig på kviklån

Kviklån er, som navnet antyder, en type af hurtige lån. Der er dog mere til denne låneform, hovedsageligt at låntageren ikke stiller en sikkerhed for, at han eller kun kan tilbagebetale pengene, som du ville skulle, hvis du lånte pengene af banken. Låneren selekterer en forudbestemt afbetalingsperiode fastsat af udlåneren. Herefter må udlåneren stole på, at pengene bliver betalt retur til tiden.

Kviklån har dog oftest en tårnhøj rente, der hurtigt hober sig op, fordi tilbagebetalingsfristen tilsvarende typisk er utrolig kort. Du kan altså låne mange penge, men de skal også hurtigt betales tilbage. Hvis ikke du betaler tilbage inden fristen, løber der renter på om mod 250% på.

I Danmark findes der en lang række udbydere af kviklån. Vilkårene svinger naturligvis fra udbyder til udbyder, men du skal blot være over 18 år gammel for at kunne tage et kviklån. Enkelte steder er aldersgrænsen dog 20 år. Med kviklån kan du låne alt mellem 1000 kroner og helt op til 100.000. Du stiller ingen garanti eller beviser på, hvad pengene skal gå til. Derfor vælger mange at tage et online lån som et kviklån, fremfor at gå til banken, og bruger kviklånet som et forbrugslån. Hos https://mrfinans.dk/kviklaan/, som er en sammenligningsportal for kviklån, mener de også skærpet regler er en god ting.

Meningen med de skærpede regler for kviklån er, kort fortalt, at færre mennesker sætter sig i en ødelæggende gæld på grund af kviklån, og at igangsætte en refleksion over lånet inden det tages.

Hvorfor skærpes reglerne?

Fra 1. januar 2017 ændrede lånereglerne sig i forbindelse med at kunne optage kviklån. Den nye lov blev indført på det grundlag, at 40% af danskere fortryder deres lån. Dertil er antallet af kviklån steget kraftigt i årene op til, at loven blev vedtaget. Mange kviklånstagere foretog impulslån, når der opstod et pludseligt ønske om at erhverve sig noget, men uden at tænke over tilbagebetalingsfristen og hvorledes pengene skal komme retur.

Den høje procentdel af fortrydende låntagere skal måske findes i, at størstedelen af dem, der benytter sig af kviklån, hører til en lavere indtjeningsklasse. Det udmønter sig blandt andet også i, at tilbagebetalingsfristen overskrides med mindst 30 dage for 1 ud af 4 låntagere.

Før de skærpede regler, skulle du blot ansøge om at få pengene ind på din konto, og før du havde chancen for at logge ind på din netbank for at tjekke, kunne du være sikker på, at beløbet allerede stod og ventede på din konto. Sådan er det ikke i dag.

Med de skærpede regler for kviklån, vil potentielle lånere blive mødt af en tænkepause. Tænkepausen er på to døgn fra godkendelsespunktet. Ændringen er sat i verden for at forhindre de dyre impulslån.

Læs også flere vil stramme reglerne for markedsføring af lån

Virker de skærpede regler?

Der er delte meninger om ordningen med den tvungne tænkepause virker. Låneselskaberne var hurtige til at finde en smutvej udenom, nemlig at tilbyde en kassekredit og dermed omgås denne tænkepause. Således kan folk, der ønsker at låne penge, altså få deres penge med det samme, som de før kunne det med kviklån.

Nyt forslag: Lånere skal have vurderet deres kreditværdighed

Den 1. juli 2019 blev endnu et forslag behandlet i Folketinget, der blandt andet omhandler, at kviklånsudbydere skal søge tilladelse og godkendes, for at de kan blive ved med at udbyde forbrugerlån. Initiativet er sat i værk for at forhindre, at låneudbyderne bruger et smuthul i lovgivningen til at låne penge ud før tænkepausen, er ovre og for at udlånere i det hele taget udlåner penge ganske ukontrolleret. Der er altså potentiale for, at regler efor kviklån bliver skærpede endnu en gang.

Forslaget kræver, at udbydere af kviklån skal underlægges de samme låneregler som pengeinstitutterne.

Kviklånsudbydere skal altså foretage en kreditværdighedsundersøgelse af låneansøgerne, før de må låne penge ud til andre. Finanstilsynet har desuden allerede udtalt, at de vil istandsætte de nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at låneudbyderne kontinuerligt får tjekket deres kreditværdighed blandt deres ansøgere. De ekstra kontroltjek skal sørge for, at der ikke bliver lånt penge ud til privatpersoner, der ikke er i stand til at betale tilbage og i stedet forgælder sig til tid og evighed.

Manglende gennemsigtighed på det online lånemarked

I Danmark er der så mange uafhængige låneudbydere til kviklån på markedet, som potentielle lånere kan låne fra. Deres fremgangsmåder er, som det blandt andet fremgår i rentefastsætning, aldersbegrænsning og tilbagebetalingsperioden, meget forskellige. Det hindrer gennemsigtighed på markedet, hvorfor Finanstilsynet ønsker at skabe en gennemskuelig samhørighed og selvfølgeligt sikre, at der ikke bliver lånt penge ud til folk, der ikke kan betale dem tilbage.

Det nye lovforslag omhandler dog ikke blot kviklån, men antages også at skulle gribe om leasingfælder, forbrugslån og ønsker generelt at stille større krav til moral og etik blandt udlånerne.

Tim Petersson - Rådgiver

Har igennem flere år arbejde med økonomisk rådgivning af privat personer. Og er i familien anset som ham med styr på det økonomiske. Ofte kommer venner og bekendte med spørgsmål når de skal have styr på detaljerne.