Det er en stor beslutning at skulle flytte ind i og investere i ny bolig. Det er en beslutning, der griber ind i privatøkonomien, og som ofte kræver nye økonomiske prioriteringer i hverdagen. En sådan stor investering kræver i første omgang, at du som kommende boligejer rent faktisk har et økonomisk råderum, der kan bære købet – og ikke mindst finansiere det centrale boliglån, som ligger til grund for investeringen.

Men selvom det langtfra er alle, der er så godt økonomisk stillet, at de kan komme med et bud på en bolig, viser nylige statistikker en sjældent set stor aktivitet på markedet for lånetilbud. Boligjagten er for alvor gået i gang for mange danskere, der anmoder om lånetilbud på stribe med henblik på erhvervelse af ny bolig. En udviklingstendens, der antyder, at flere og flere danskere får sundere privatøkonomier med plads til finansiering af boliglån og -køb.

Nye tal viser boom på boliglånsmarkedet – danskerne er kommet til penge

Lånemarkedet repræsenterer én stor og ubekendt faktor for os alle. Markedets udvikling er yderst vanskelig – for ikke at sige nærmest umulig – at spå om, og tilstandene i dag kan se helt anderledes ud i morgen.

Denne uforudsigelighed og foranderlighed gør sig i den grad også gældende på feltet for boliglån, og det er netop på dette felt, at vi danskere den seneste tid har kunnet mærke en betydelig udvikling – eller rettere et decideret opsving.

En dugfrisk opgørelse fra Finans Danmark, finansinstitutternes brancheorganisation, viser nemlig en markant stigning i antallet af udstedte lånetilbud til danske boligkøbere. Tallene viser, at det samlede antal lånetilbud i maj måned er steget med cirka 25 % set i forhold til antallet af lånetilbud i samme måned sidste år.

Danskernes interesse for at optage lån til boligkøb er med andre ord blevet meget større fra 2018 til 2019 – og den har været stødt stigende de seneste fire år. Og intet tyder på, at den spirende interesse nødvendigvis stopper og topper her. Tværtimod.

I hvert fald hvis man skal følge Finans Danmarks forudsigelser herom. På baggrund af den nye statistik anslår brancheorganisationen, at tallene – og dermed også interessen for boliglånstilbud –formodentlig ikke vil falde inden for den nærmeste fremtid, men måske nærmere vil stige yderligere.

Denne fremskrivning beror på det faktum, at der forud for en bolighandel typisk vil ligge en eller flere lånetilbud, som den pågældende køber har hentet ind fra diverse realkreditinstitutter for at kunne vurdere det bedste og mest favorable tilbud.

Boomet er samtidig en god indikator for, hvordan privatøkonomien i de respektive danske hjem ser ud lige nu. De mange lånetilbud antyder nemlig, at et stadigt stigende antal potentielle boligkøbere rent faktisk har godt styr på deres økonomi og dermed er i stand til at kunne afgive et bud på deres drømmebolig.

Med andre ord: De kommende boligkøbere er blevet mere ”købsmodne” og ”købsparate”.

Næsten ligelig fordeling af lånetilbud mellem land og by

Interessen for lånetilbud er ikke bare steget i bestemte geografiske områder, men derimod i hele det danske land. Samlet set viser statistikken fra Finans Danmark, at der landsdækkende i maj måned blev udstedt 7.553 lånetilbud til boligkøb, hvilket udgør hele 1.500 flere tilbud end for et år siden.

Og denne stigning går igen på tværs af land og by. Faktisk er den procentvise fordeling af antallet af lånetilbud til boligkøb næsten ligeligt fordelt mellem landdistrikterne og byområderne. Ser vi på de præcise tal for maj måned, blev der i bykommunerne lavet 25 % flere lånetilbud end sidste år, mens det var 22 % for landdistrikternes vedkommende.

Omlæg af lån bliver også mere og mere populært

Det er dog ikke udelukkende boligkøbsinteressen, der er boomet den seneste tid. Også danskernes generelle lånevillighed er langt højere end tidligere – og det gælder både for privatpersoner og virksomheder i det offentlige såvel som det private.

Førnævnte statistik viser på det område, at vi i maj måned nåede det højeste låneniveau siden 2015. Alt i alt blev der indhentet intet mindre end 27.253 tilbud på realkreditlån. Og det skal samtidig ses i lyset af et tilsvarende opsving i antallet af konverteringer, hvor flere og flere lån omlægges.

Den store appetit på lånetilbud til boligkøb finder blandt andet sin årsag i den yderst lave rente, som potentielle boligkøbere tilbydes lige nu. Derudover skyldes interessen formodentlig også, at der også er meget stor aktivitet i forhold til boligsalg generelt set. Og når de fleste typisk vælger at optage realkreditlån i forbindelse med investering i ny bolig, vil det naturligvis også give udslag på antallet af denne type lånetilbud.

Ønsker du yderligere information og viden om lån – herunder eksempelvis forbrugslån, minilån eller hurtige lån – kan du blive meget klogere på hjemmesiden her.

Kilder:

Finans Danmark – opgørelse fra maj 2019.

Euroinvestor.