Kursskæring beskriver det gebyr, der bliver opkrævet af et realkreditinstitut, når der handles med obligationer. Kursskæringsgebyret på handel med obligationer finder som regel sted i forbindelse med optagelse af lån hos realkreditinstituttet, refinansiering, rentetilpasning eller obligationsindfrielse af et realkreditlån. Hos flere forskellige typer af lån, heriblandt F1- til F5-lån, er dette gebyr tilbagevendende. Du kan læse mere om forskellige situationer med kursskæring længere nede i denne artikel. 

Når man ønsker at optage et realkreditlån hos et udvalgt realkreditinstitut, så bliver dette lån finansieret ved at udstede obligationer, der bagefter sælges til diverse investorer. Skal realkreditinstituttet stå for salget af disse obligationer, koster det penge. Der tages med andre ord et gebyr for salget. Og det er dette gebyr, der gemmer sig bag udtrykket kursskæring. Gebyret bliver lagt til den kurs, hvorved obligationerne bliver solgt. Dermed får man som kunde enten mindre end den reelle salgspris for obligationerne, en højere kontantrate på selve lånet, eller også skal man ved indfrielsen betale mere end selve kursen på de givne obligationer. 

Det er alment udbredt, at kursskæringen bliver udregnet som en statisk pointsats. Realkreditinstituttet sidder med en række omkostninger samt flere risici, hvorved instituttet oplever en kapitalmæssig belastning ved udbetaling af et lån, refinansiering og obligationsindfrielse. Det er i den forbindelse, at realkreditinstituttet benytter sig af kursskæring. Dog er kursskæringen ikke kun et middel til at sikre sig med. Kursskæringen udgør også en ekstra indtjeningskilde for realkreditinstituttet.

Kursskæring har betydning for lånet

Ved refinansiering af flekslån skal man altså være opmærksom på kursskæring. Realkreditinstituttet giver låntageren 0,2 dårligere kurspoint, end instituttet giver sig selv. På den måde tjener realkreditinstituttet penge ved salg af obligationer i forbindelse med optagelse af lån. Har man for eksempel et F1-lån, vil man som låntager skulle betale en højere rente end obligationsejerne. Når realkreditinstituttet sælger F1-obligationer til en rente på for eksempel 0,24 procent, så kan låntagerens rente for eksempel være 0,44 procent.

Hvor meget man kommer til at betale i kursskæring, afhænger som hovedregel af obligationernes løbetid. Kursskæringen skal nemlig betales igen, når en ny løbetid påbegyndes. Normalt vil kursskæringen være mellem 10 og 30 øre per 100 kroner. Og det er netop dette beløb, som realkreditinstituttet får for at opkøbe og håndtere salget af obligationer i forbindelse med et lån. Kursskæringen kan derfor sagtens betragtes som et gebyr, man betaler til realkreditinstituttet. 

Førhen har realkreditinstitutterne fået hård kritik af Finanstilsynet. Realkreditinstitutterne har nemlig været for dårlige til at give deres kunder tilstrækkelig information om kursskæringsgebyret. Det har betydet, at kunderne har haft meget svært ved at forstå, hvad kursskæringsgebyret helt reelt handler om. Det er naturligvis ikke i orden, idet låntagerne ikke har været klar over, at renten på deres realkreditlån i virkeligheden er højere end det, de ellers var blevet lovet. Finanstilsynet har ligeledes rettet kritik mod realkreditinstitutterne for først at give kunderne besked om kursskæring meget sent i forløbet. 

Er det en god idé at kurssikre et lån? 

Kursskæring i forbindelse med udbetaling af realkreditlån

Man vil opleve kursskæring ved udbetaling af et realkreditlån. Denne type lån udbetales som et obligationslån eller kontantlån. Ved udbetaling af et obligationslån kan man som låntager selv vælge, om man ønsker at få lånet udbetalt kontant eller i form af obligationer. Vælger man en udbetaling i form af obligationer, skal man selv sørge for at få disse solgt på markedet. Ved et kontantlån vil man altid modtage en kontantudbetaling. Ellers ville det ikke være muligt at fastsætte kontantlånsrenten. Dermed vil realkreditinstituttet også altid være ansvarlig for at sælge de obligationer, der skal sælges i forbindelse med anskaffelsen af kontanter til udbetalingen.

Ved et obligationslån vil lånets provenu være afhængig af den kurs, som låntager har opnået ved salget af de gældende obligationer. Dermed afhænger låntagers endelige provenu altså af handelskursen på obligationerne såvel som skæringskursen, som realkreditinstituttet har fastsat.

Ved et kontantlån, hvilket inkluderer et rentetilpasningslån, vil den givne kursskæring og salgskurs ikke have indflydelse på provenuet. Derimod vil det have indflydelse på det beløb, der udstedes obligationer for. Således vil de løbende rentebetalinger blive påvirket via kontantrenten. Det vil dermed sige, at der ved en kurs på 90 skal udstedes 11 procent flere obligationer, før det er muligt at opnå det ønskede provenu. Det resulterer i en forhøjelse af kontantlånsrenten, da den nu skal dække afdrag og renter på yderligere udstedte obligationer.

Kursskæring i forbindelse med indfrielse af realkreditlån

Ved realkreditlån, hvor det er realkreditinstituttet, der står for obligationshandlen, vil kursskæringen have indflydelse på indfrielsesbeløbet. Kursskæringen vil nemlig blive lagt til det beløb, som låntager betaler for at indfri et lån hos realkreditinstituttet. Og det gælder, uanset om der er tale om et obligationslån eller et kontantlån.

Er lånet baseret på konverterbare obligationer, kan der i forbindelse med en refinansiering eller en konvertering foretages en indfrielse uden handel af obligationer. Dermed er en kursskæring ikke relevant.

Kursskæring i forbindelse med refinansieringer

Obligationslån og kontantlån med refinansiering fører til, at kursskæringen konverteres til en løbende rentebetaling. Og ved en refinansiering af et rentetilpasningslån vil kursskæringen blive omdannet til en løbende rentebetaling via kontantrenten.

I forbindelse med en refinansiering indløses de involverede obligationer altid til kurs 100, hvorefter realkreditinstituttet sælger nye obligationer, der skal finansiere obligationsrestgælden. Kursskæringen lægges til den opnåede handelskurs på de nyligt udstedte obligationer. Det betyder, at en investor skal betale for handelskursen og den tillagte kursskæring ved køb af obligationen. 

Da lånet refinansieres til kurs 100, får realkreditinstituttet kursskæringen. Investor vil på grund af den tilføjede kursskæring forlange et højere rentetillæg til referencerenten. Det højere rentetillæg betales selvfølgelig af kunden som en del af lånets rente. Dermed er kursskæringen blevet omdannet til løbende renter.

Overvejelser, du bør gøre dig, når du skal låne penge 

Når man beslutter sig for at låne penge – uanset om det er et realkreditlån eller kviklån – skal man gøre sig nogle overvejelser. Først og fremmest skal man overveje, hvor stort et lånebeløb man har brug for. Dernæst skal man overveje, hvor meget man kan afdrage med om måneden, samtidig med at økonomien fortsat hænger sammen. Lånets løbetid, renteform, type og kursskæring bør nemlig indgå i overvejelserne. 

Overvejer du at købe bolig, ser markedet på nuværende tidspunkt godt ud. De lave renter på et fastforrentet 30-års lån samt negative renter på flekslån gør det oplagt at tage en snak med banken eller realkreditinstituttet. På den måde optager du et lån på et godt tidspunkt, og du kan få dine drømme om bolig realiseret. Selvfølgelig skal din økonomi kunne klare at optage så stort et lån. Flekslån har i 2019 været en god forretning – og er du heldig, kan du også drage nytte af de lave renter på F5-, F3- og F1-lån. 

Kontakt din bankrådgiver eller et realkreditinstitut for at høre om dine lånemuligheder. Er du på udkig efter et mindre lån, findes der også et væld af muligheder online

Kilder: 

https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Tal-og-fakta/2016/Rapporter/Rapport-om-realkreditinstitutternes-oplysning-om-kurssk%C3%A6ring-pdf

https://www.berlingske.dk/dine-penge/saa-god-en-forretning-har-udskaeldt-flekslaan-vaeret-for-boligejerne