Flere undersøgelser har vist, at den yngre generation tager flere kviklån end den ældre. En af de undersøgelser er lavet af Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Trygfonden, og denne undersøgelse har vist, at hver fjerde person mellem 18 og 30 år finansierer sit forbrug gennem forbrugslån på nettet eller i banken.

Men hvordan kan det være, at unge mennesker tager flere lån? Her på siden forklarer vi to af de største grunde.

Reklamerne tiltaler den yngre generation

Det er svært at scrolle gennem sit newsfeed på de sociale medier, se Tv eller tjekke nyhederne uden at blive præsenteret for lånemuligheder på nettet.

En artikel fra TV 2 viser, at det i høj grad er de unge mennesker, der bliver overtalt af den aggressive markedsføring, som mange låneudbydere foretager online og på flow-Tv. Men hvordan kan det være?
Først og fremmest er en stor del af markedsføringen designet til at ramme netop denne målgruppe og det sociale pres, der hviler på de unge mennesker.

Mange unge mennesker er ekstremt opmærksomme på sin sociale status, og det kan være svært at repræsentere det ønskede selvbillede, hvis man ikke har nogle midler til at finansiere dette, og derfor er der mange, der tyer til kviklån, når banken siger nej.

Det digitale aspekt tiltaler de unge

Udover det sociale pres er der også et andet vigtigt element. Markedsføringen for forbrugslån på nettet viser ofte et digitalt aspekt, der tiltaler den yngre generation.

Mobillån er en af de meget populære låntyper, som er populær blandt unge mennesker. Og det er faktisk meget forståeligt. Det er yderst simpelt at tage denne type af lån, og det kan klares på få minutter direkte fra din telefon.

Det er dog ikke altid lige så let at komme af med gælden, som det er at optage den. Så hvis du er en del af den yngre generation, der overvejer at tage et lån på nettet, så bør du tage dig nogle forholdsregler inden da.
Først og fremmest bør du undersøge markedet for at finde det bedste lån, og herefter bør du lægge et budget, så du er sikker på, at du kan afbetale til tiden. Hvis du gør dette, kan du sagtens have succes med at låne online.

Har de unge lånere misforstået noget?

Når de unge mennesker bliver tiltalt af det digitale aspekt ved online lån, kan det godt virke som om, at de har misforstået noget.

Hvis du gerne vil have et mindre forbrugslån i din bank, kan du faktisk også søge om dette gennem bankens online platform. Så hvis du sidder som ungt menneske og tror, at du skal til et stift møde med din bankrådgiver, hvis du vil låne 5.000, så har du misforstået noget.

De digitale løsninger og hurtigt tilgængelige lån eksisterer også i banken, det kan blot være en smule sværere at blive godkendt til disse. Herudover vil du ofte skulle redegøre for, hvad du skal bruge pengene til, men måske er det ikke en negativ ting? Banken er til for at hjælpe dig, ligegyldigt om du tager lån i eller udenom banken.

Kilde:
http://livsstil.tv2.dk/forbrug/2017-09-18-derfor-falder-saerligt-unge-for-de-hurtige-laan-i-reklamerne
https://taenk.dk/om-os/presserum/hver-fjerde-ung-har-et-forbrugslaan