Låneprovenu: Hvad betyder det egentligt?

Hvis man nogensinde har stået i en situation, hvor man skulle låne penge af for eksempel en bank eller et realkreditinstitut, så er man med garanti stødt på en masse økonomiske udtryk, som man ikke har nogen chance for at vide, hvad betyder. Og her er låneprovenu blot et blandt mange.

Det er virkelig ikke særlig behageligt ikke at vide, hvad der gemmer sig bag fagudtrykkene, da det i den grad er med til at gøre, at man bliver usikker omkring den aftale, der bliver foreslået. Ved man ikke, hvad det er for en aftale, der er ved at blive indgået, så kan det også gå hen at blive meget dyrt. Så læs med og lær om, hvad det er der gemmer sig bag låneprovenuet.

Låneprovenuet er det beløb, som lånetager modtager

Her er altså tale om det reelle kontantbeløb, som man som lånetager modtager fra låneudbyder, når man optager et lån. Men dette er separat fra lånets hovedstol. Lånets hovedstol indeholder nemlig også omkostninger til etablering af lånet og kurstab. Dermed vil hovedstolen være større end låneprovenuet. 

Med andre ord, så er låneprovenuet det faktiske beløb, som man ender med at få ind på sin konto ved optagelsen af et lån. Men det er ikke det samlede beløb, som der skal betales tilbage for lånet. Dette er som nævnt nemlig hovedstolen.

Låneprovenuet påvirker alle lånets gebyrer

Når man laver en aftale om at låne penge, så kan det nemt ske, at det ikke kun er låneprovenuet og renterne, man skal have betalt tilbage ved lånets indfrielse. Som nævnt ovenfor er det ikke unormalt, at man også betaler for at etablere lånet. I mange tilfælde er omkostningerne for at stifte lånet direkte afhængige af låneprovenuet. 

Hovedstolen følger direkte låneprovenuet

Som det er nævnt længere oppe, så er låneprovenuet en del af et låns hovedstol. Kort fortalt så er hovedstolen lånets komplette størrelse med alt inkluderet. Låneprovenuet er det beløb, man gerne vil låne, og det er også det beløb, man får til rådighed ved optagelse af et lån, men det er blot en del af hovedstolen. Og hovedstolen er den samlede total af alt det, der skal tilbagebetales. 

Dermed vil hovedstolen altid være større end låneprovenuet. Og hovedstolen skal altid betales tilbage i sin helhed. Det betyder, at den aldrig ændrer sig – i modsætning til restgælden, der vil blive mindre med tiden. Det betyder, at man ved et lån på eksempelvis 10.000 kroner altid vil komme til at betale mere, da de 10.000 blot er en del af den samlede hovedstol.

Låneprovenuet tager ikke højde for kurstab

Men det gør hovedstolen. Og husk på at hovedstolen er direkte afledt af låneprovenuet. Det er ved at blive lidt kompliceret nu, men lad os endelig forklare. Markedskursen kommer nemlig altid til at have en indflydelse på et lån. 

Optager man et lån til markedskurs 100, så betyder det, at man får udbetalt 100 kroner ved at låne 100 kroner. Men dette sker reelt set aldrig. I stedet er det mere normalt med en kurs på for eksempel 98. Dette betyder, at hvis man låner 100 kroner, så får man kun udbetalt 98 procent af de 100 kroner.

Det er derfor normen, at en låneudbyder tager højde for dette ved indberegne det forventede kurstab i lånet. Altså i hovedstolen. Dette gøres, da låntager skal have hele det ønskede beløb udbetalt – og ikke for eksempel 98 procent af det. 

Kurstabet – i dette eksempel på to procent – bliver derfor lagt til hovedstolen som et gebyr, og det skal betales af låntager. Men da det er en størrelse i procent, så vil det blive påvirket af låneprovenuet. Et større lån er lig med et større samlet beløb til at dække kurstabet.

Etableringsomkostningerne følger låneprovenuet

Dette er fordi, at etableringsomkostningerne ofte er en procentdel af låneprovenuet. Etableringsomkostningerne opgøres gerne på denne måde, da der er større risici for låneudbyderen forbundet med at give et stort lån sammenlignet med et mindre lån. Så er låneprovenuet – altså det faktisk lånte beløb – stort, vil hovedstolen, der udgøres af låneprovenuet, etableringsomkostninger og kurstab, også være større. 

Overvej nøje størrelsen på dit låneprovenu

Ok, så nu ved vi, at låneprovenuet direkte påvirker renterne og gebyrerne. Dermed er det også klart, at jo mere man låner, jo større bliver netop renterne og gebyrerne. Af netop denne grund er det derfor en rigtig god idé ikke at låne mere, end hvad der er nødvendig. 

Man bør gøre sig klart, hvor mange penge, man har behov for på forhånd, så man netop optager et lån, der matcher dette og ikke ender med unødvendigt at låne mere end nødvendigt. For dette vil føre til unødvendigt høje renter og gebyrer i forbindelse med lånet, som der reelt ingen grund er til at skulle betale.

Kilder:

https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/ordforklaringer