Der er muligvis nye regler for kviklån på vej. Et lovforslag om, at udbyderne af kviklån fra den 1. juli 2019 og fremefter skal være under tilsyn af Finanstilsynet, er nemlig i gang med at blive behandlet i Folketinget. Ud over at låneudbyderne skal være under tilsyn, indeholder lovforslaget en række andre forslag.

Kviklånsudbyderne skal søge tilladelse for at kunne udbyde lån

Et af forslagene i lovforslaget går på, at låneudbyderne skal søge tilladelse, hvis de fortsat vil have lov til at udbyde forbrugslån. Lige så vel som pengeinstitutter såsom banker skal søge om tilladelse for at kunne få lov til at udbyde lån til forbrugerne, skal de mange kviklånsudbydere således også.

Yderligere vil kviklånsudbyderne være tvunget til at foretage en kreditværdighedsvurdering, før de kan låne penge ud. En kreditværdighedsvurdering er mere omfattende end den kreditvurdering, de fleste låneudbydere i dag laver. Når låneudbydere foretager en kreditværdighedsvurdering, vurderer de, om låntageren vil være i stand til at betale hele lånet tilbage. Man kigger således ikke blot på, om låntager kan betale de månedlige afdrag, men også på, om låntagers økonomi er til at kunne betale hele den lånte sum tilbage. Det adskiller sig fra kreditvurderingen, hvor man udelukkende kigger på, om låntager har mulighed for at betale de månedlige afdrag.

Når der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af låntager, er det låneudbydernes ansvar at indhente fyldestgørende informationer om låntagers økonomiske situation. Hvad der er fyldestgørende i denne situation, er et fortolkningsspørgsmål, som overlades til låneudbyderen.

Er man som låneudbyder i tvivl om, hvorvidt man indhenter fyldestgørende oplysninger om låntager, har Finanstilsynet i en rapport oplyst en række forskellige bud på, hvad der kan gælde som fyldestgørende informationer. Man kan eksempelvis kigge på låntagers årsopgørelser eller lønsedler, og man kan søge informationer i registre som RKI.

Nogle kviklånsudbydere lever ikke op til reglerne i kreditaftaleloven

Der har inden for særligt de seneste par år været meget fokus på de mange kviklånsudbydere, og for første gang nogensinde har Finanstilsynet undersøgt låneudbydernes kreditværdighedsundersøgelser. De fandt, at metoderne til at vurdere låntagers kreditværdighed var meget varierende hos de seks udvalgte låneudbydere. Faktisk viste det sig, at pengeinstitutterne i flere tilfælde ikke levede op til de bestemmelser, der står i kreditaftaleloven.

Ud over at Finanstilsynet har været i gang med at kigge kviklånsudbyderne efter i sømmene, har Forbrugsombudsmanden også. Forbrugerombudsmanden har undersøgt markedsføringen hos ni forskellige kviklånsudbydere, og i seks af tilfældene viste det sig, kviklånsudbyderne ikke levede op til Markedsføringsloven. Det førte til politianmeldelser af de pågældende pengeinstitutter.

Noget af det, der ifølge Forbrugerombudsmanden var i strid med Markedsføringsloven, var, at flere af låneudbyderne var vildledende, når det kom til deres pris og vilkår. Dertil kommer, at flere udbydere markedsførte forbrugslån med ubestemt løbetid som kassekredit.

Kviklånsudbydere kommer under Finanstilsynets tilsyn

Bliver lovforslaget vedtaget, træder de nye regler for kviklånsudbydere i kraft den 1. juli 2019. Herefter vil pengeinstitutterne være under Finanstilsynets tilsyn, og det betyder, at de kommer til at skulle leve op til en lang række stramme krav, som ikke alle kviklånsudbydere lever op til i dag.

Ud over at låneudbyderne vil komme under tilsyn, vil det også blive et krav, at de lever op til de gældende regler for god skik. Låneudbydere af forbrugslån vil således skulle drives i overensstemmelse med almen, redelig forretningsskik. Derudover vil de skulle følge ”god praksis” på området.

Disse stramninger kan naturligvis komme til at skabe problemer for visse låneudbydere. Heldigvis er der massevis af låneudbydere, som i forvejen overholder god skik, og som ligeledes følger reglerne i Markedsføringsloven. Det vil altså potentielt kunne betyde, at der bliver ”ryddet ud” i antallet af låneudbydere, således at kun de bedste forbliver på markedet. Det er ønskværdigt både for låntagerne og for de låneudbydere, der har rent mel i posen.

50% af danskerne i alderen 18-29 år har optaget lån

Der er ikke noget at sige til, at opmærksomheden på forbrugslån er blevet større inden for de seneste år. Det gælder nemlig, at der er flere og flere danskere, der optager lån. Særligt de unge optager lån som aldrig før, og selvom det ikke nødvendigvis er en dårlig ting, har det sat låneudbyderne i spotlightet.

Ifølge Danmarks Statistik har ca. 50% af de unge danskere i alderen 18-29 år optaget den ene eller anden form for lån. Mange af dem er boliglån og studielån, men en stor del af dem er også forbrugslån såsom kviklån. Netop fordi flere og flere unge optager lån, er der også en stor del af kviklånsudbyderne, der målretter deres markedsføring mod netop de unge.

Kommer lovforslaget igennem, vil der være større kontrol med låneudbyderne. Det er der mange, der ser som en fordel, da der i dag findes en del låneudbydere, der er på kant med loven i forhold til særligt deres markedsføring. Imens det naturligvis er langt fra alle låneudbydere, der skævvrider deres markedsføring, er det et problem, at nogle af dem gør. Denne tendens håber man på at komme til livs ved at stramme reglerne på området og lade låneudbyderne være under tilsyn af Finanstilsynet.

Kilder: NJORD Law Firm og jyllands-posten.dk.

Tim Petersson - Rådgiver

Har igennem flere år arbejde med økonomisk rådgivning af privat personer. Og er i familien anset som ham med styr på det økonomiske. Ofte kommer venner og bekendte med spørgsmål når de skal have styr på detaljerne.